Cremedag

cremedag_1

Råvarerne er en blok bivoks fra Peter White, råvoks, som jeg selv har smeltet og renset samt et glas med morgenfruekronblade, der har trukket i 14 dage i mandelolie.

 

 

 

cremedag_2

Remedierne skoldes

 

 

 

 

cremedag_3

Morgenfruebladene sies gennem et skoldet bomuldsklæde

 

 

 

 

cremedag_4

Olien – der var 3 dl – opvarmed ved lav varme sammen med 75 gr bivoks, til bivoksen er smeltet

 

 

cremedag_5

Den varme olie og bivoks røres, ganske som når man rører en mayonnaise, indtil den er håndvarm. Nogle dråber duftolie tilsættes, dette behøver man strengt taget ikke, for mandelolien og bivoksen har en skøn duft i sig selv.

 

cremedag_6

 

Så hældes denne fede creme i en sprøjtepose, hvorefter den sprøjtes op i glassene. Dette kræver en del træning, disse glas er ikke særligt perfekt fyldte, men øvelse gør mester.  Jeg skal nok få det lært!! Nu mangler blot låg og etiketter.

Cremen er et forsøg på at lave den samme creme igen, ja, egentlig er det jo en salve. Den er fed og god og absorberes let. Fordi der ikke er vand i er holdbarheden næsten ubegrænset, mandelolie kan holde sig uden at harskne i 4 år.

Absolut ingen tilsætningsstoffer.

Tekst og foto: Anne Moloney, sidst ændret den 17. august 2014

Lækker fed creme med morgenfrue og mandelolie

creme

For 14 dage siden plukkede jeg morgenfrueblomster og lagde de smukke gule og orange kronblade til udtræk i mandelolie.

Der blev 2,6 dl olie, da det var passeret gennem et bomuldsklæde.

50 gr bivoks fra Peter White, Fejø, blev tilsat og blandingen nænsomt opvarmet, til biviksen var smetet. Derpå blev der rørt i ca 30 minutter.

Cremen er fed og lækker og absorberes fint af huden. Der er ikke tilsat konserveringsmiddel eller andet – jo 5  dråber æterisk olie af henholdsvis bergamot og ylang ylang.

Huden er kroppens største organ, vejer 20 kg på et voksent menneske. Huden absorberer og udskiller – derfor er det ikke ligemeget, hvad du smører på din hud.

Mandelolie er kendt som skønhedsmiddel siden faraonernes tid i Det Gamle Ægypten. Det er en let olie med en let såhelende effekt. Morgenfruen er antceptisk og sårhelende – eller rettere, det ved vi ikke, men det fremgår af diverse urtebøger af forskellige forfattere, som vi har konsulteret og det er ret enslydende.

Nu mangler vi bare at udvikle en etikette.

 

Tai chi i Haven, juli 2014

Tai Chi kursus i juli 2014, skønne dage i Den Helbredende Have på Fejø med Jytte Sørensen10458941_10203962888411056_804249942153380502_o

 

10535560_10203962887051022_519432682524839496_o

 

10496046_10203962886291003_4543017167424414597_o

 

Og ja, det var dansk sommer, når den er bedst. Men det var lige før det blev for varmt, derude på plænen.

Freden og fuglesangen blev nydt, ligesom solnedgangene. En guidet tur i Haven blev det også til.

Foto: Threin Ottosen; tekst Anne Moloney, sidst redigeret 13.07.2014

Kirsebær

kirsebaer

Kirsebær, Prunus avium og prunus cerasifera

I følge “Medical Medium” ved Anthony William (www.medicalmedium.com) har kirsebær en lang række sundhedsfremmende indholdsstoffer. Min oversættelse:

Kirsebær indeholder vitamin A, C og E samt mineralerne jern, kobber, zink, kalium og mangan. De høje niveauer af anthocyaniner og antioxidanter findes i kirsebær gør dem en fremragende mad til at hjælpe kroppen i kampen mod neurologiske sygdomme, diabetes og forskellige kræftformer (bryst, lunge, tyktarm og mavekræft. Kirsebær indeholder også potente anti-inflammatoriske egenskaber og er især til gavn for dem, der lider med kroniske smerter, fibromyalgi, frossen skulder, gigt, kronisk træthedssyndrom, lupus og sportsskader.

Kirsebær er en velkendt “brain food” og kan bidrage til at styrke den kognitive funktion ved at bidrage til at forbedre hukommelsen, fokus og koncentration.

De er også en fantastisk mad til hjerte-kar-sundhed og kan medvirke til at reducere risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og hjerteanfald.

Kirsebær er en glimrende kilde til melatonin, som virker beroligende på nervesystemet, reducerer irritabilitet, lindrer neuroser, letter hovedpine og fremmer en god  nattesøvn.

Denne beroligende effekt på hjernens neuroner gør den til vigtig mad for dem, der lider af søvnløshed eller for dem, der har høj angst og stress i deres liv. Kirsebær er rige på fibre og er et naturligt middel mod forstoppelse.

I sæsonen er friske kirsebær er en hurtig sød snack, der nemt kan spises på farten. Frosne kirsebær er også et godt alternativ, der kan føjes til smoothies til en ernæringsmæssig løft. Frosne bananer og frosne kirsebær kan blandes sammen i en foodprocessor til en lækker mælkefri og fedtfri is.  Ren kirsebærsaft er også en mulighed uden for kirsebærsæsonen.

Tekst og foto: Anne Moloney, sidst redigeret 11.07.2014

Tai chi i Haven

tai_chi1

Fredag:
Bordet er dækket. Tai chi lærer Jytte Sørensen kommer kørende i det varme sommervejr fra København med kursister, der både gerne vil lave tai chi samt tilbringe et par dage på en skøn, dansk småø, Fejø. Der er 5 deltagere, de 3 er gengangere fra sidste år.

De skal have en dejlig gulerodssuppe, når de kommer. Med speltboller. Og så en kop kaffe. Lene kom med skønne friske kirsebær, jordbær og chokolademums.  Uden mad og drikke…….

Og så var det ellers ud i Haven og lave tai chi i den skønne sommeraften.

tai_chi2

Lørdag:
Threin, vores “husfotograf”, kom for at tage billeder af planter såvel som tai chi holdet. Jeg ved snart ikke, hvem der er mest fordybet.

Fortsættelse følger om såvel billeder som tai chi. Du kan se oplægget til tai chi kurset her: http://helbredendehave.wordpress.com/2013/12/08/tai-chi-med-jytte-sorensen/

Tekst og foto: Anne Moloney, sidst redigeret 05.07.2014

 

 

Lavendel

lavendel

Lavendel, Lavandula angustifolia

Fra Urtegartneriet.dk har vi følgende: Citat:
Som krydderi er den ikke almindeligt brugt herhjemme, på grund af dens meget gennemtrængende smag, men i små mængder bruges den i blandingen “Herbes de Provence”, i suppe, kaninkød, lammekød, marinader og gele.

Blomsterne i salater, bagværk, marmelade, is, slik, kandiserede blomster som kagepynt. Bladene bliver også brugt til snaps, the, drinks og eddike.

Andre anvendelsesmuligheder er i potpourri, duftposer, duftlys, parfume, kosmetik, mølposer, til at holde fluer og myg væk, badevand. Det er en fremragende bi og sommerfugleplante.

Medicinsk virker den krampeløsende, stimulerende, antiseptisk, vanddrivende, sveddrivende, ormedrivene, beroligende, smertestillende, nerveberoligende.
Den bruges mod fordøjelsesbesvær, hovedpine, migræne, nervøsitet, udmattelse, kvalme, svimmelhed, dårlig ånde, gigtsmerter, søvnløshed, depression, søvnløshed, højt blodtryk, menstruationsproblemer, hudproblemer, forkølelse, influenza, hovedlus m.m.
Den bør kun indtages i mindre doser. Citat slut.

Sidst opdateret 11.06.2014, Anne Moloney; foto: Signe Visnek

 

Kamille

kamille

Kamille, eller vellugtende kamille, Matricaria recutita.

Kamille er en et-årig oprindeligt vildtvoksende plante, men efterhånden findes den ikke vildtvoksende mere så mange steder. I Den Helbredende Have på Fejø såede vi købte frø i 2013 og i 2014 ser det ud til at den har etableret sig – vi må holde øje med den, da gensåning kan komme på tale.

De høstede og tørrede blomster giver en aromatisk, velsmagende te – overraskende lækker i sammenligning med de købte kamillete produkter vi har købt og brugt gennem årene. At producere sit eget vinterforråd af kamillete kan varmt anbefales.

Anvendes i følge wikipedia således: “Arten bruges i form af et vandigt udtræk fra de tørrede blomster som en let og mild form for desinfektionsmiddel til betændelser i øjne, på hud og i mund. Desuden bruges de tørrede blomster som inhalation ved svær hoste og åndedrætsbesvær. Endelig bruger mange kamillete som en mild sovemedicin. Det her nævnte skal tages som en oplysning om, hvad folk gør, men ikke som anbefaling af en medicin.”
De æteriske olier i kamille anvendes desuden i cremer, sæber og andre hudplejeprodukter.

Har ikke kunnet finde videnskabelig dokumentation for kamilles virkning, men jeg ville være særdeles overrasket, hvis ikke kamille er undersøgt med et positivt resultat.

Sidste redigeret 09.06.2014, Anne Moloeny; foto: Signe Visnek.