connect and reconnect with nature

blog of The Healing Garden on Fejø


Skriv en kommentar

Pesto, nem og velsmagende

Mød os på Køge Torv fredag den 26. august kl 15 – 19 ved Det Grønne Hus i Køges event – her kan du også smage vores velsmagende og sundhedsfremmende pesto.

Pesto opskrift

En velsmagende og sundhedsfremmende pesto fremstiller du på basis af
1: urter som ikke er så stærkt smagende
2: Urter som er stærkt smagende
3: Sødt, salt, bittert, surt
4: Nødder eller frø/noget olieholdigt, der holder sammen på konsistensen
5: Væske

 

1: For eksempel grønkål, squash, vejbred, brændenælde, spinat, Skt. Hansurt- disse urter udgør ca 75% af dem samlede plantemængde

2: timian, pebermynte, sar/bønneurt, citronmelisse, mælkebøtte, røllike – i alt max 25 % af den samlede plantemængde

3: salt, noget sødt (fx. honning, rosiner), noget surt (fx. eddike, rabarber, stikkelsbær, citron), det bitre kommer fra urterne!!

4: Græskarkerner, hasselnødder, mandler, sesamfrø, valnødder – der er mange muligheder

5: Væsken kan være æblemost, anden saft, urtete, rismælk eller lignende

Man kan også tilføje ost, youghurt, olie, sennep – men det kan sagtens laves uden.

Holdbarhed i køleskab 3 – 4 dage i krukke med låg.

Pestoen er anvendelig som smørepålæg, tilbehør til varme retter, dressinger, saucer, i supper med mere.

 

 


Skriv en kommentar

Juli, højsommer i Den Helbredende Have på Fejø

juli_1

Årstiderne skifter og to dage er aldrig ens når man er optaget af en have.

I juli måned var hindbærrene modne og vi har plukket rå mængder. Spist dem rå, i salat, med fløde eller rismælk, på morgenmueslien. Eller vi har eksperimenteret med at tørre dem, lave “likør” ved at lægge dem i vodka med sukker, lave is med hindbær og banan, fryse dem eller lave hindbærmarmelade.

Vi har slået græs og klippet hæk.

juli_2

Græsslåning til den store guldmedalje, her er mange plæner. Afklippet bruger vi i komposten, som vi løbende bygger op. Vi bruger ca. 1 m3 kompostblandet jord på nuværende tidspunkt til al såning, potning og udplantnibng, det er ganske meget, især i betragtning af at vi jo ikke laver ret meget, vi er meget langt fra at være et professionelt produktionssted. Det er spændende med den begyndende selvforsyning af kompostjord og muldjord, så vi ikke længere køber sækkene med spaghnum.

I den første uge af juli lavede vi også en stor portion creme af mandelolie, trukket på rosenblade og lavendel. Tilsat rå bivoks, endnu ikke fra vore egne bier, men dog fra biavlere her på Fejø, tak til Mette Morell med flere for bivoksen. Og så lige et par dråber æterisk olie, det giver en fantastisk all round creme, der kan bruges til alt muligt. Den absorberes hurtigt af huden og indeholder kun disse enkle stoffer, huden er vort største sanseorgan, der optager stoffer fuldstændig ligesom slimhinderne i munden og andre steder. Cremen holder i mindst et år og virker bl. a. sårhelende.

I juli er også den meditative haveuge. Fire gange en halv time praktiserede vi hver dag, gik ture, gik i haven, lavede mad, lavede øvelser, udvekslede tanker og erfaringer. En dejlig nærende og regenererende uge for alle.

Derpå var det kammermusikfestivalen, som stod for døren. Koncert på loftet og dejlig vegetarisk aftensmad til 60 personer – med gode venners hjælp. Rolige processer. man kan have masser af tid samtidig med at man har travlt.

I den sidste uge fik vi lige malet alrummet, ryddet ud, vasket ned, malet – og tømt den ene reol for ting og gjort rent, der mangler lidt endnu inden der er fint i alrummet igen, men det er skønt at få malet, med gode hjælpere.

Vi har fremstillet urtesalt og chutney og gjort klar til endnu et batch creme, denne gang trækker olien med perikum og lavendel. Suzi er sikker på at vi kan sælge alt det creme vi kan lave i Kina, kineserne er sletikke vant til sådanne rene produkter.

Men udover al den aktivitet vi har udfoldet, så har hver dag budt på “tune in” – træning i at være til stede i det nuværende øjeblik, lytte og udtrykke forbundethed og taknemmelighed. Og lære gennem “action learning”: planlægge, udføre, reflektere og opå baggrund af denne t´reflektion foretage den ny planlægning. Vi designer aktiviteterne sammen, lærer, handler, reflekterer og har det sjovt.

Hvem ved, måske yder vi vores lille bidrag til at verden bliver et mere kærligt sted at være menneske på denne smukke blå planet.

Tekst og foto: Anne Moloney, upload 29.07.2016

 

 

 


Skriv en kommentar

Fermenterings kursus med Søren Holt

fermenteringmedsoerenholt1

Fermentering er moderne – i hvert fald i visse kredse. Derudover er det en ældgammel, enkel konserveringsteknik, som vi i vores kultur imidlertid har stort set glemt.

I går havde jeg fornøjelsen af at deltage i et lille kursus på Naturplanteskolen med Søren Holt, efter eget udsagn fermenteringsnørd. Det er enkelt at fermentere, alle frugter og grøntsager har mælkesyrebakterier siddende på sig, og det er disse mælkesyrebakterier, der over en kort periode overtager den samlede bakteriekultur i en krukke og derved udvikler den syre, der gør at grøntsagerne kan holde sig. Eller sagt med andre ord, udvikler et miljø der er så surt at andre bakterier ikke kan overleve.

Det var en inspirerende eftermiddag og jeg lagde både umodne mirabeller og junifaldsæbler i min medbragte glas, dryssede lidt salt på og hældte vand over. Nu skal de så stå ved stuetemperatur og gæringen vil begynde. Hvordan det kommer til at smage ved jeg først om lang tid, men jeg gætter på at denne lørdag vil byde på en tur ud i naturen for at samle flere grønne mirabeller, dem som Søren Holt havde med og som vi fik lov at smage, de smagte ualmindelig godt. Ikke helt som oliven, men jeg ville kunne spise dem som – ja, det er forkert at sige erstatning – men jeg ville lige så gerne, om ikke hellere, spise disse fermenterede mirabeller, som jeg vil spise oliven. Og så er det jo lokalt.

Tak for en dejlig eftermiddag.

Der var forlydender om at der vil komme en eftermiddag mere med eddiker og kombucha. Jeg håber det kommer til at falde på en dag, hvor jeg kan, for jeg er sikker deltager også til dette.

 


Skriv en kommentar

Frivillig i juni

Natalia og jeg har haft mulighed for at tilbringe en måned i den helbredende have – stedet hvor både planter og mennesker gror. – Og sikken en måned! Man må sige at haven lever op til sit motto. Vi har i løbet af juni haft fingrene i den næringsrige jord her, og fået et bedre plantekendskab; både hvad angår plantning, såning, lugning, høst osv., og bestemt også hvad angår planternes sundhedsfremmende og helbredende egenskaber. Vi har stiftet bekendtskab med permakulturens principper, anvendt tilgangen om det syngende hjerte som basis for vores aktiviteter, mærket forbundethed på flere planer, og ikke mindst blevet ret så gode til at lave dagens pesto ud af havens skatkammer af planter.

Herunder er et lille udpluk af foto fra juni måned i haven, hvor der bl.a. også har været flere større selskaber på besøg i haven, som Lou har holdt oplæg for.


Skriv en kommentar

Morgenfrue (Calendula officinalis)

Hvor befinder planten sig:

Man finder dem i mange haver på landet, ofte forvildet på lossepladser, ligeledes på marker, dog mest syd på.

Hvornår skal den høstes:

Morgenfruen skal helst indsamles i strålende solskin, da de helbredende kræfter da er størst. Man kan hente dem friske i haven til sent om efteråret.

Hvilke dele af planten bruges:

Der findes forskellige afarter af morgenfruen, men mht. helbredende kraft, er de alle lige gode. Man kan anvende blomster, stængler og blade.

Indholdsstoffer:

Æterisk olie, polysakkarider, saponiner (calendulosider), gul harpiks (calendulin), bitterstof, carotenoider, flavonoider, sterol, slimstoffer.

Hvad kan den anvendes for:

Blodrensende ved fx.kan den give gode resultater ved infektiøs gulsot og leversygdomme. Blomster, blade og stængel overhældes med kogende vand, teen drikkes usødet. Ved alvorlige sygdomme kan man drikke 3-4 kopper om dagen i slurke.

 

Ved sår kan bruges morgenfrue-salve, hvor den er effektiv for smerter. Ligeles kan salven bruges til at smørre på åreknuder, og de vil forsvinde og efterlade huden glat igen. Også ved venebetændelse, ikke-lægende åreknudesår, fistler, frostknuder og brandsår hjælper salven meget hurtigt. Man kan også anvende salven  og resterne fra fremstillingen af salven (se anvendelsesmåder) ved knuder i brystet, selv om de er ondartet (brystkræft).

Morgenfruesalve er også en god hjælp ved fodsvamp. Ligeledes ved svamp i skeden, er morgenfrueudtræk af friske urter, hvor man afvasker eller sædebade.

Tinktur fortyndet med vand, egner sig særligt godt til omslag ved sår, knusninger, blodudtrædninger, muskelforstrækninger, ja oven i købet ved betændte eller kræftagtige sår, ved åbne steder af liggesår, ved svulste og buler.

Ved betændte dårligt lægende sår, hjælper afvaskninger med et udtræk af morgenfrue og padderok, blandet i lige dele. En topspiseskefuld af denne blanding til 1/2 liter vand.

Morgenfruen er kendt for at være et vigtigt lægemiddel ved kræftsygdomme, når en operation ikke mere kan gennemføres, anbefales der, at man drikker morgenfruete gennem længere tid. Den friskpressede saft kan anvendes med det bedste resultat selv ved hudkræft. Modermærker der længere tid igennem bestryges med frisksaft flere gange dagligt, kan bringes til at forsvinde og ligeledes pigment- og gammelmandspletter. Også ru, kræftagtige hudpletter kan fjernes på denne måde.

Morgenfruete, ca. 2 kopper dagligt, bruges ved sygdomme i mave-tarm-kanalen, ved mavekramper og tyktarmsbetændelse, ødemer, ascites og ved blod i urinen. Også ved virussygdomme og bakterie-udskillelse er denne te fremragende. Morgenfruen er ligeledes rensende og cirkulationsstimulerende.

Man får et ormedrivende middel ved at tilberede en te af 1/4 liter vand og en spiseskefuld morgenfrue. Saften af den friske stængel fjerner vorter og fnat, indkogt fjerner te-udtrækket udslæt og kirtelhævelser, hvis man bader de angrebne steder. Hvis man skyller øjnene i lunkent morgenfrue-te, styrker det synskraften.

Hvordan opbevares den:

De frisk plukkede urter giver de bedste resultater, hvilket er en absolut betingelse for at opnå et resultat ved svære sygdomme.Til vinterbrug anskaffer man sig et ikke alt for stort forråd af tørrede urter. Til dette formål henter vi dem på det tidspunkt hvor de indeholder flest virksomme stoffer. Husk aldrig at indsamle planter ved vejkanter og ved sprøjtede marker.

For blomsterne er det i den første blomstringstid, og helt frem til efteråret – For bladene og stilkene før og under blomstringen.

Tørring: Man vasker ikke urterne før tørringen, men snitter dem. Det indsamlede lægges på et klæde eller på papir uden tryk og tørres i skyggen eller i et luftigt, varmt rum (loft) så hurtigt som muligt.

Kun knastørre urter kan opbevares gennem vinteren. Det er bedst at opbevare dem i glas med skruelåg eller kartoner der kan lukkes. Brug aldrig plastikdåser eller blikdåser. Urterne skal beskyttes mod lyset. Forsyn dem kun til en vinter ad gangen. Urterne mister med tiden deres lægende kraft.

Anvendelsesmåder:

Te-udtræk: 1 topteskefuld urter overhældes med 1/4 liter kogende vand.

Urtebad: 2 top-dobbelthåndfulde friske eller 100g tørrede urter til et sædebad sættes natten over i koldt vand, opvarmes næste dag til kogepunktet og tilsættes badevandet. Badet skal vare i 20minutter. Man tørrer sig ikke, men tager endnu fugtig en badekåbe på og damper af i en time i sengen. Badevandet skal nå op over nyrerne.

Afvaskninger: Per 1/2 liter vand en topspiseskefuld urter.

Tinktur: En håndfuld blomster skal stå i 1 liter vodka eller brændevin i solen eller i varme (20c) og trække i 14 dage.

Morgenfruesalve: To dobbelthåndfulde morgenfrue (blade, stængel og blomster) snittes fint. Den kan fremstilles med fedtstoffer såsom kakaosmør, bivoks eller sheasmør. Tilføj morgenfruen til det opvarmede fedtstof, lader det knitre færdigt, omrører og trække det væk fra pladen. Det hele står så tildækket en day. Den næste dag opvarmer man let og filtrer gennem et stykke linned ned i forberedte, rene glas eller krukker.

Frisksaft: Blade, stængler og blomster vaskes og kommes endnu fugtige i saftpresseren.

 

Kildehenvisninger:

Scientific comittee. 1983. British Herbal Pharmacopeia. England: British Herbal Medicine Association.

Oustrup, Hanne; 2003, Orø urtehave farmakopé – en håndbog om urter. Holbæk: Asclepius Herbs.

Treben, Maria; 1998, Sundhed fra guds apotek. 3.oplag. Østrig: Ennsthaler.

http://sundhed.11665.com/sundhed/sygdom/22874.html

 


Skriv en kommentar

Padderok, ager (Equisetum arvense)

Hvor befinder planten sig:

Man finder padderokken på marker, banedæmninger, i lysninger, overvejende i skove og skovbryn og overalt hvor der er gruset jord. Den der vokser på rent ler er den mest lægekraftige. Alt efter voksested indeholder den 3-16% kiselsyre, der giver en særlig god lægende virkning. Selvfølgelig undgår man padderokker fra kemisk gødede marker.

Hvornår skal den høstes:

I det tidlige forår skyder først de frugtbare, sporebærende, brunlige frugtstængler op fra den bredt og dybtvoksende rodstok. Først senere kommer de grønne, op til 40 cm. høje sommerstængler, der ligner små, regelmæssige byggede grantræer, og der skal de helst høstes, altså i juni og juli måned.

Hvilke dele af planten bruges:

Hele planten over jordniveau.

Indholdsstoffer:

Aconitisk syre, opløselige kisel komponenter, fede olier, phytosteroler, saponiner, nikotin, palustrin, palustrinin, flavonoider.

Hvad kan den anvendes for:

Padderokken kan anvendes ved åbne sår, den standser blødninger fx. næseblod, blodigt opkast og kræftagtige svulster. Herved kan man bruge den ved at vikle den varme, fugtige urt ind i våde linnedstykker og lægger det på de steder, der skal læge.

Ved smertefulde blærebetændelser og krampeagtige smerter, er udtræk af padderokke hjælpsomt, hvis dampe man lader virke på blæren i ti minutter, med et håndklæde eller badekåbe omkring sig. Hvis det gentages nogle gange, kan betændelsen forsvinde. Det virker også hvis man slet ikke kan lade vandet.

Ved nyregrus, nyre- og blæresten, eller ved nyrebækkenbetændelse, laver man hede padderok-sædebade og drikker samtidigt varm padderokte i slurke, holder urinen tilbage for til sidst at lade den gå under tryk. På denne måde afgår de fleste sten. Virker ligeledes også på vandophobninger.

Ved kløende hududslæt, også når de er skorpede, pusfyldte, hjælper afvaskninger og omslag med padderok-udtræk. Afvaskninger og bade med padderok hjælper også ved neglerodsbetændelse, åbne fodsår, gamle ætsende sår, kræftagtige sår, fistler, skægpest og andre former for udslæt og lupus.

Padderok-tinktur (se anvendelsesmåder), anbefales også som et særligt godt middel mod fodsved, hvor de indgnides i tinkturen.

Ved hovedskæl, vasker man håret dagligt med padderokeafkog og masserer bagefter med en god olivenolie. Så vil skællene snart forsvinde.

Paderok kan være et godt lægemidel mod lungesygdomme, både ved kronisk bronchitis og mod lungetuberkulose. Ved at drikke teen regelmæssigt sker der på grund af kiselsyren en heling af den syge lunge, men samtidigt også en afhjælpning af den almensvækkelse, der er en følge af lungesygdommen.

Padderok brugt som sædebade, (se under anvendelsesmåder)kan hjælpe på rygsmerter, nervesmerter, nerver i klemme, stivhed i kroppen og nyrerproblemer.

Hvordan opbevares den:

Friske padderok giver de bedste resultater, hvilket er en absolut betingelse for at opnå et resultat ved svære sygdomme. Til vinterbrug anskaffer man sig et ikke alt for stort forråd af tørrede blade. Til dette formål henter vi dem på det tidspunkt hvor de indeholder flest virksomme stoffer. Husk aldrig at indsamle planter ved vejkanter og ved sprøjtede marker.

Tørring:  Det indsamlede padderok kan hænges i bundter og tørres hængened i snorer, eller lægges på et klæde eller på papir uden tryk og tørres i skyggen eller i et luftigt, varmt rum (loft) så hurtigt som muligt.

Kun knastørre padderok kan opbevares gennem vinteren. Det er bedst at opbevare dem i glas med skruelåg eller kartoner der kan lukkes. Brug aldrig plastikdåser eller blikdåser. Bladene skal beskyttes mod lyset. Forsyn dem kun til en vinter ad gangen. Grenene mister med tiden deres lægende kraft.

Anvendelsesmåder:

Te-udtræk: 1 topteskefuld padderok overhældes med 1/4 liter kogende vand.

Dampomslag: En top-dobbelthåndfuld padderok kommer i en si, som man hænger over kogende vand. Når urterne er bløde, lægger man dem i et klæde og anbringer det på det syge sted. Det skal ubetinget pakkes varmt ind! Lad det virke i flere timer eller natten over.

Sædebade: 100g padderok sættes natten over i koldt vand, opvarmes næste dag til kogepunktet og tilsættes badevandet. Badet skal vare i 20minutter. Man tørrer sig ikke, men tager endnu fugtig en badekåbe på og damper af i en time i sengen. Badevandet skal nå op over nyrerne.

Tinktur: 10 g. frisk padderok tilsættes 50g ægte brændevin eller vodka. Derefter skal det stå i 14 dage i solen eller ved varme. Omryst dagligt!

Grødomslag: Frisk padderok vaskes godt, forrives på et bræt til der opstår en grød.

Kildehenvisninger:

Scientific comittee. 1983. British Herbal Pharmacopeia. England: British Herbal Medicine Association.

Oustrup, Hanne; 2003, Orø urtehave farmakopé – en håndbog om urter. Holbæk: Asclepius Herbs.

Treben, Maria; 1998, Sundhed fra guds apotek. 3.oplag. Østrig: Ennsthaler.

 


Skriv en kommentar

Citronmelisse (hjertensfryd) Melissa officinalis

Hvor befinder planten sig:

Den flerårige krydderurt, dyrkes i haver, altankasser og i vindueskarmen. Men den forekommer også vildtvoksende og kan findes forvildet nær bebyggelse.

Hvornår skal den høstes:

Citronmelissen høstes bedst midt i juni. Ellers kan man også høste den løbende inden skuddene begynder at blomstre.

Hvilke dele af planten bruges:

Bladene inden blomstringen.

Indholdsstoffer:

Æterisk olie (neral og geranial (=citral), caryofyllen), labiatgarvestoffer, bitterstoffer, polyfenoler, tannin, flavonoider, rosmarinsyre, triterpenoider.

Hvad kan den anvendes for:

Planten med det smukt klingende navn, hjertensfryd, har i århundreder været brugt mod uroligt hjerte. Citronella har en beroligende effekt, og kan derfor opmuntre hjertet og sindet, den kan lindre kramper og smerter og kan derfor bl.a.også hjælpe ved kolik, tandgennembrud hos børn, mavesmerter, lindring af menstruationssmerter og migræne. Den kan også modvirke søvnløshed.

Citronmelisse indeholder også fenolske syrer som har en virushæmmende effekt. Hvor undersøgelser har vist, at fx. herpes udbrud ( herpes simplex) kan begrænses ved tidlig behandling med citronmelisse. Endvidere viser studier også, at de kraftige æteriske olier udvundet af citronmelisse også har en antibakteriel og antifungus virkning, hvor udtræk af disse olier, brugt som omslag har en sårhelende effekt.

Flere forskellige antioxidanter er fundet i ekstrakt af citronmelisse, hvor især nogle 1,3-benzodioxole forbindelser er meget reaktive.
Forsøg med mus viser en tydelig beroligende effekt. Dobbelt blindforsøg med mennesker viser også tydeligt at citronmelisse er beroligende.
Andre undersøgelser viser en positiv effekt for patienter med moderat Alzheimers sygdom.

Hvordan opbevares den:

De frisk plukkede blade giver de bedste resultater, hvilket er en absolut betingelse for at opnå et resultat ved svære sygdomme.Til vinterbrug anskaffer man sig et ikke alt for stort forråd af tørrede blade. Til dette formål henter vi dem på det tidspunkt hvor de indeholder flest virksomme stoffer. Husk aldrig at indsamle planter ved vejkanter og ved sprøjtede marker.

For bladene før blomstringen.

Tørring: Man vasker ikke bladene før tørringen, men snitter dem. Det indsamlede lægges på et klæde eller på papir uden tryk og tørres i skyggen eller i et luftigt, varmt rum (loft) så hurtigt som muligt.

Kun knastørre blade kan opbevares gennem vinteren. Det er bedst at opbevare dem i glas med skruelåg eller kartoner der kan lukkes. Brug aldrig plastikdåser eller blikdåser. Bladene skal beskyttes mod lyset. Forsyn dem kun til en vinter ad gangen. Bladene mister med tiden deres lægende kraft.

Anvendelsesmåder:

Te: Bladene (alt efter hvor stærk man kan lide sin te) overhældes med kogende vand. Behøver ikke at trække så længe.

Tinktur: Udtræk, der udvindes med 38-40% vodka eller brændevin. En flaske eller anden beholder der kan lukkes, fyldes løst op til halsen med bladene og overhældes med vodka eller brændevin. Godt tillukket skal den nu stå et varmt sted (ca.20C) i 14 dage eller længere under hyppige omrystninger. Næste trin er at presse tinkturen. Dette gøres lettest ved først at si massen igennem en køkkensi, derefter placeres massen i et linnedklæde, som vrides hårdt for at få den resterende tinktur ud. Tinkturen kan indtages dråbevis med te, og kan anvendes til omslag eller indgnidninger.

 

Kildehenvisninger:

Scientific comittee. 1983. British Herbal Pharmacopeia. England: British Herbal Medicine Association.

Oustrup, Hanne; 2003, Orø urtehave farmakopé – en håndbog om urter. Holbæk: Asclepius Herbs.

Treben, Maria; 1998, Sundhed fra guds apotek. 3.oplag. Østrig: Ennsthaler.

http://alternativverden.dk/nyheder/nyheden/article/citronmelisse/