Den Helbredende Have har nok 30 forskellige duftgeranier.
Da Orø Urtehave lukkede forærede havens bestyrelse alle disse duftgeranier til Den Helbredende Have. De har haft den kummerlig tilværelse i vinter, fordi de blev opbevaret under for høj temperatur. De fik hvide fluer allerede i januar måned og blev skyllet og skyllet med et afkog af hvidløg og krystalsæbe tilføjet sprit. MEN de hvide fluer var der igen allerede efter én uge. Så kom duftgeranierne udenfor meget tidligt dækket med fiberdug og plast og det stoppede angrebene af hvide fluer. Nu er de så småt ved at komme sig. Havens væksthus er endnu kun på tegnebordet og finanserne kommer forhåbentlig til at realisere det i løbet af sommeren.