connect and reconnect with nature

blog of The Healing Garden on Fejø

Mælkebøtte, Løvetand (Taraxacum officinalis)

Skriv en kommentar

Hvor befinder planten sig:

Denne værdifulde plante gror overalt på enge, i markskel, ved vejkanter, alle vejne hvor der ikke sprøjtes gift ud.

Hvornår skal den høstes:

Den blomstrer i april og maj, somme steder i hele blomstertæpper. Blomsterne indsamles bedst i maj, bladene lige før blomstringen, rødderne om foråret eller efteråret og stænglen i blomstringstiden.

Hvilke dele af planten bruges:

Alt på mælkebøtten kan anvendes, da hele planten besidder lægende egenskaber.

Indholdsstoffer:

Flavonoider, vit.C og A, bitterstof (taraxacin,  sesquiterpen-laktoner som germacranolider), fed syre, triterpenoid-alkohols (taraxasterol, pseudotaraxasterol), sukkerstoffer, inulin, saponiner, glutin, og gummi.

Hvad kan den anvendes for:

Den udmærker sig specielt ved to egenskaber: Den kan hjælpe ved galdelidelser og leversygdomme.

Hvis man dagligt nyder 5-6 stykker rå friske blomsterstængler, kan det hurtigt bringe hjælp ved kronisk leverbetændelse, samt opløse galdesten.

Den kan også hjælpe, hvis man har sukkersyge, ved at stabiliserer blodsukkeret, da den indeholder et sukkerstof (stivelse), inulin. Herfor kan man dagligt spise op til 10 stykker blomsterstængler, så længe mælkebøtten står i blomst. Fremgangsmåden, er at man først vasker stængler og blomster, så fjernes først blomsterhovederne og tygges langsomt. Stænglen smager i begyndelsen noget bittert, men er sprød og saftig.

Ved nedslåedehed og træthed, kan man tage en 14-dages kur med friske mælkebøttestængler.

Den kan fjerne hudkløe og udslæt, forbedrer mavesafterne og renser maven for alle mulige stoffer, der sidder fast. Foruden mineralsalte indeholder mælkebøtte vigtige helbredende og opbyggende stoffer, der er meget vigtige og som kan fjerne stofskiftesygdomme.

På grund af sin blodrensende virkning, kan den virke ved gigt og rheumatisme; hævede kirtler svinder, hvis man holder kuren med de friske stængler i tre til fire uger. Ved gulsot og miltsygdomme kan mælkebøtten ligeledes anvendes med held.

Mælkebøtterod, nydt rå, eller tørret som te-udtræk, kan virke blodrensende, fordøjelsesfremmende, sved- og urindrivende, samt belivende.

Hvordan opbevares den:

De frisk plukkede urter giver de bedste resultater, hvilket er en absolut betingelse for at opnå et resultat ved svære sygdomme.Til vinterbrug anskaffer man sig et ikke alt for stort forråd af tørrede urter. Til dette formål henter vi dem på det tidspunkt hvor de indeholder flest virksomme stoffer.

For blomsterne er det i den første blomstringstid- For bladene før og under blomstringen. Rødderne graves op i det tidlige forår eller om efteråret.

Tørring: Man vasker ikke urterne før tørringen, men snitter dem. Det indsamlede lægges på et klæde eller på papir uden tryk og tørres i skyggen eller i et luftigt, varmt rum (loft) så hurtigt som muligt. Rødderne vasker man grundigt.

Kun knastørre urter kan opbevares gennem vinteren. Det er bedst at opbevare dem i glas med skruelåg eller kartoner der kan lukkes. Brug aldrig plastikdåser eller blikdåser. Urterne skal beskyttes mod lyset. Forsyn dem kun til en vinter ad gangen. Urterne mister med tiden deres lægende kraft.

Anvendelsesmåder:

Tilberedning af te: 1 topteskefuld rødder sættes natten over i 1/4 liter koldt vand, opvarmes den næste dag til kogepunktet og sies. Denne mængde drikkes med halvdelen før og halvdelen efter morgenmaden i små slurke.

Mælkebøttesalat: Af friske, rå rødder og blade. Kan evt. blandes med kartofler.

Stængel: Dagligt 5-10 rå, vaskede blomsterstængler tygges godt og spises.

Tilberedning af sirup: To toppede dobbelthåndfulde mælkebøtteblomster tilsættes en liter koldt vand og bringes langsomt til kogning. Man lader det koge op, trækker gryden af pladen og lader det hele stå natten over. Den næste dag tømmer man det hele over i en si, lader det dryppe af og presser blomsterne godt ud med begge hænder. Nu røres der 1kg. rå sukker i saften og en halv citron skåret i skiver kommes i (hvis den er sprøjtet – så uden skal). Mere citron gør syrlig. Gryden sættes uden låg på komfuret. For at bevare alle vitaminer skrues kun op på 1. Så fordamper væsken uden at koge. Man lader massen køle af to til tre gange for at kunne bedømme siruppens konsistens. Den må ikke være for tyk, da den så vil krystalisere ved længere opbevaring, men den må heller ikke være for tynd, for så vil den blive sur efter nogen tid. Det skal være en rigtig, tyktflydende sirup, der smager herligt på et rundstykke eller et stykke smørrebrød.

 

Kildehenvisninger:

Scientific comittee. 1983. British Herbal Pharmacopoeia. England: British Herbal Medicine Association.

Oustrup, Hanne; 2003, Orø urtehave farmakopé – en håndbog om urter. Holbæk: Asclepius Herbs.

Treben, Maria; 1998, Sundhed fra guds apotek. 3.oplag. Østrig: Ennsthaler.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s