connect and reconnect with nature

blog of The Healing Garden on Fejø

Hyld, Hyldeblomst (Sambucus nigra)

Skriv en kommentar

Hvor befinder planten sig:

Hyld kan både være en stor busk og et træ. Træet vokser de besynderligste steder, langs jernbaner, skove, i hegn, baggårde, da det kan trives overalt, hvor der blot er en stump jord. Det kan blive indtil 8 meter højt.

Hvornår skal den høstes:

Almindelig hyld, blomstrer i juni og juli måned og blomsterne sidder samlet i flade halvskærme. I juni måned hvor hyldeblomsten er smuk flødefarvet, kan den høstes og tørres. Men husk at gemme nogle til september hvor blomsterne falder af og der istedet kommer bær frem, bærene kan høstes i september.

Hvilke dele af planten bruges:

Blomsterne og de tynde stilke bruges i Juni måned og bærene bruges i september. Ligeledes kan blade og barken bruges til afkog.

Indholdsstoffer:

Æterisk olie, flavonoider (rutin), fenolsyrer, triterpener, steroler, slimstoffer. I bladene: cyanogene glykosider. I frugter: flavonoider, anthocyaner, vitamin A og C.

Hvad kan den anvendes for:

I den nordiske oldtid var hylden et helligt træ, som også kunne hjælpe mod en masse sygdomme og meget overtro har været knyttet til det. De friske blade og blomster kan bruges til omslag på betændte steder, til  fx. brandsår og urinsyre gigt i storetåen (podagra).

Afkog af hyldeblomsterne samt blade har en tonisk virkning på slimhinderne, eftersom de dæmper slimproduktionen, hvilket bl.a. er feberstillende og sveddrivende samt ved bronkitis, høfeber og bihulebetændelse. Blomsterne er også gode mod hoste, hæshed, og kan være nyre- og blodrensende og virksom mod åreforkalkning. Homøopatisk især til luftvejene.

Et afkog af barken virker afførende.

Varm hyldebærsaft-ekstrakt er fantastisk til at styrke immunforsvaret samt holde forkølelse og influenza væk. Samtidig indeholder bærrene anthocyaner og flavenoider, som anses for at virke som antioxidanter og bidrager formentlig dermed til den høje næringsværdig af bær og frugter. Den nyeste forskning synes at vise, at anthocyaninerne er vigtige i menneskets stofskifte, hvor de giver beskyttelse mod flere former for hjerte-kar sygdomme samt kræft.

Hvordan opbevares den:

De frisk plukkede urter giver de bedste resultater, hvilket er en absolut betingelse for at opnå et resultat ved svære sygdomme.Til vinterbrug anskaffer man sig et ikke alt for stort forråd af tørrede urter. Til dette formål henter vi dem på det tidspunkt hvor de indeholder flest virksomme stoffer. Husk aldrig at indsamle planter ved vejkanter og ved sprøjtede marker.

For blomsterne er det i den første blomstringstid- For bladene før og under blomstringen. Bærene bruges med det samme eller fryses ned.

Tørring: Man vasker ikke blomsterne før tørringen. Det indsamlede lægges på et klæde eller på papir uden tryk og tørres i skyggen eller i et luftigt, varmt rum (loft) så hurtigt som muligt.

Kun knastørre urter kan opbevares gennem vinteren. Det er bedst at opbevare dem i glas med skruelåg eller kartoner der kan lukkes. Brug aldrig plastikdåser eller blikdåser. Urterne skal beskyttes mod lyset. Forsyn dem kun til en vinter ad gangen. Urterne mister med tiden deres lægende kraft.

Anvendelsesmåder:

Te: Blomsterne overhældes med kogende vand. Kan evt. blandes med andre urter.

Hyldeblomstsaft: 40 hyldeblomstskærme, 2 ubehandlede citroner (øko.) 1kg.rørsukker, 1 1/2L vand. Kog vandet sammen med sukker. Når det er helt opløst tilføjes citroner i skiver og hyldeblomstskærmene, og der røres godt rundt. Sluk for blusset og afkøl. Når det er afkølet, sættes det på køl og skal herefter trække i tre-fire dage. Der skal røres i det et par gange dagligt. Frys ned i plastflasker eller hæld på patentflasker, der er skoldet (og evt. skyllet i atamon, hvis du bruger det, men skal helst undgås). Den færdige ekstrakt blandes med 3-4 dele vand afhængig af smagsstyrke

Blomsterne kan også spises rå, eller dyppet i tynd pandekagedej og steges på panden.

Hyldebærsaft med timian : 2 kg hyldebær, 1 liter vand, 750 g økologisk rørsukker, 1 stor håndfuld timian fra haven, saft af 1 økologisk citron. Hæld bærrene og timian i en gryde sammen med vandet. Når bærrene brister har det hele kogt længe nok, og kan tages fra komfuret. Si herefter indholdet fra gryden (saften, bærrene og timian), fx gennem et aflagt viskestykke der er lagt i et dørslag. Hæld den siet saft tilbage i den rengjorte gryde, og tilsæt sukker og citronsaft. Kog op igen til al sukkeret er opløst. Det er bedst at fryse ned i plastflasker, men du kan også hælde på patentflasker, der er skoldet og (fy, fy) skyllet i atamon. Den færdige ekstrakt kan fortyndes efter behov alt efter smagsstyrke.

Obs. Man spiser ikke bærrene rå, da de kan give mavepine.

 

Kildehenvisning:

Scientific comittee. 1983. British Herbal Pharmacopeia. England: British Herbal Medicine Association.

http://www.sundhedslex.dk/hyldeblomst.htm#Naturmedicin

https://da.wikipedia.org/wiki/Anthocyanin

Økologisk hjemmelavet hyldeblomstsaft

Hjemmelavet økologisk hyldebærsaft

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s